På Tønder Festival findes der flere lederroller:
A-leder - personen med det overordnede ansvar på en funktion.
B-leder - A-lederens højre hånd og stedfortræder.
S-leder - Scene-ansvarlig.
Ø-leder - Ansvarlig for funktionens økonomi.
Én person kan have flere leder-titler/-ansvarsområder. Eksempelvis kan en A-leder også være Ø-leder.
I funktionens åbningstid skal der altid være en A- eller en B-leder til stede, som kender til festivalens sikkerhedsprocedurer, ligesom de frivillige altid skal vide hvem, der har det sikkerhedsmæssige ansvar. Den vagthavende leder bærer et rødt "Leder / Security Manager" hængeskilt.
A-lederen er ansvarlig for arbejdsfordelingen på holdet og sammen med funktionens andre ledere ansvarlig for udførelsen af opgaverne.
Der kan være funktioner, der ikke har alle ledertyper.
Er du interesseret i at høre mere om en lederrolle på Tønder Festival, så kontakt frivillig@tf.dk